hverdagsracisme
Det omsiggribende fænomen i nyhedsmedierne, at folk med udenlandsk baggrund (læs: mørk hud) skal undsige sig muslimske terroristers værk, er nu tilsyneladende blevet adopteret af den brede befolkning. Læs følgende citat fra Politiken om nyansatte indvandrer i R98(Renovationselskab).
"..11. September 2001 havde læresvendende hørt et foredrag med indvandrerpolitikeren Naser Khader, der fortalte om kulturforskelle, og de var begejstrede.
Men da de kom hjem, så læresvendene de historiske tv-billeder af to kaprede passagerfly, der fløj ind i World Trade Centers to tårne.
Stemningen skiftede brat. Om aftenen fik tilidsmand Palle Nielsen fra R98 mange opkald på sin mobiltelefon fra bekymrede læresvende.
Mange af projektets indvandrere, som skulle med på skraldebilerne var muslimer. Men var de også fanatiske? Og støttede de terroraktionen i New York?
Næste dag bad læresvendene om et møde med de 16 indvandrere. De havde og svært ved at forstå, hvorfor de skulle stå til regnskab for noget, der foregik i USA, og som ikke havde noget at gøre med dem. På mødet krævede R98´s tilidsmand, Palle Nissen, and indvandrerne tog afstand fra terrorisme. Turgut var en af de første der erklærede, at han selvfølgelig fordømte terrorisme. Efter ti minutter var stemningen betydeligt bedre..."
Da jeg så denne artikel måtte jeg glippe med øjnene et par gange og nive mig i armen. Er vi virkeligt kommet så langt ud i Danmark? Er det næste støvletramp og skrårem i bybilledet? Jeg kan lige forestille mig disse ganske uskyldige renovationsmedarbejdere, der umuligt kunne have noget med terrorangrebet at gøre, bliver stillet over for en pøbel, der til med var ledet af deres egen "tillidsmand", der krævede at de skulle ydmyge sig selv, og tage afstand fra noget så absurd. Denne ydmygelse foregik udelukkende baseret på deres udenlandske herkomst og det undrer mig, på samme måde som det undrer mig at jøderne fandt sig i at bære jødestjerner, at disse folk fandt sig i det. Flygt fra Danmark må vist være mit bedste råd til disse folk, flygt og kom først tilbage når den glødende danske hverdagsracisme, der bliver fodret og motiveret en pilrådden regering, er blevet neddæmpet.
Flaget bør gå på hal idag, og Palle Nissen burde være fyret og tvunget til at kysse de ansatte indvandrers fødder og bede om tilgivelse. Tillidsmand. Hah!
Posted by
tigerd
at
09:21:58
|
Permanent Link
|
|