Tyrkiet
Så har de konservative holdt landsmøde, og selvfølgelig kommer der forskrækkede kommentarer til Tyrkiet og halvkvædede viser der lover folkeafstemninger, hvis det skulle komme på tale rent faktisk at indlemme Tyrkiet i de riges klub (eg. EU).
Ligesom med østeuropa, er det igen den forventede flodbølge af billig arbejdskraft, der bliver udråbt som problem nr. 1, men som alle ved hedder problemet Pia Kjærsgård og frygten for et muslimsk land i EU.
Det paradoksale er at når Tyrkiet engang får opfyldt alle de empirialistiske krav fra EU, ikke blot på menneskerettighedsområdet, men helt ned til størrelsen og udformningen af nødskilte, vil de muslimforskrækkede danskere agere stopklods for hvad der vil være den vel nok nyttigste ting EU har lavet indtil nu, nemlig dæmmet op for nogle af de fattigdomsproblemer der omgiver os. Lad os håbe at det lykkes, og lad os håbe at EU får smag for sagen, så vi langsomt kan begynde at udvide mellem de nordafrikanske lande. Pludselig begynder EU at give meget mere mening, så...men så langt når vi sgu nok aldrig..det er jo ikke en gavebod det her vel?
Posted by
tigerd
at
16:55:15
|
Permanent Link
|
|